Velkommen til samarbejdet! Kære forældre
Et nyt og vigtigt kapitel i et barns liv begynder med skolegangen, og dermed begynder også en ny epoke for jer forældre: 9-10 års samarbejde med skolen. Skolebarnets behov
Der er meget der medvirker til at jeres barn får det godt i skolen. Barnet skal have sund kost, fornuftig påklædning og nødvendig søvn. Men lige så nødvendigt er det at man hver dag i fred og ro giver sig tid til at tale med sit barn om tilværelsens mange sider - også om skolen hvor børn jo tilbringer de bedste af dagens timer.
Skolesnak
Her begynder skole-hjem-samarbejdet, for det er ikke ligegyldigt hvordan snakken om skolen spænder af. Hvis du spørger dit barn om hvad det har lært i skolen i dag, vil svaret ofte være: "Ingenting", og det passer selvfølgelig ikke. Men hvis spørgsmålet er mere præcist fx: "Hvad har I lavet i matematik i dag?", er det lettere at få noget konkret at vide. | 
Arbejde med terninger.
Gennem undervisningen får den enkelte elev megen personlig opmærksomhed. |
'I dag legede vi med knive og æbler'.
Referatet kan virke opskræmmende - virkeligheden er tit anderledes. Her vises halve og kvarte æbler. | Principiel positiv holdning
Forhåbentlig vil det ofte være om positive hændelser der berettes. Her er det vigtigt at vise interesse for aktiviteterne i skolen og positivt kommentere børnenes arbejde. Det er godt at huske på at børns selvtillid styrkes når der gives ros for det der gik godt. Men af og til vil I sikkert også fra jeres barn høre ting om skolen og undervisningen der lyder mærkeligt eller måske ligefrem dårligt i jeres ører. I den situation er det vigtigt at forholde sig kritisk til barnets referat da det er af stor betydning for dets holdning til skolen atforældrenes holdning principielt altid er positiv. Ring eller kom
hvis noget skal afklares
Er der noget der efter jeres mening ikke går så godt, så tal med skolen om det hurtigst muligt så eventuelle misforståelser eller uklarheder kan ryddes af vejen inden det går ud over jeres barns glæde ved at gå i skole og lyst til at lære. |
Skolen er forandret
I tråd med samfundsudviklingen har skolen ændret sig meget siden forældrene gik i skole. Både vedrørende hvad børnene skal lære og også i høj grad hvordan læringen foregår. Dette lille hæfte fortæller noget om matematikundervisningen i nutidens skole, og da der bl.a. satses på konkretisering, elevsamarbejde og fleksibilitet, må det understreges at arbejdet foregår på skolen. | For at kunne levendegøre og konkretisere
undervisningen er der behov for mange
materialer og redskaber. 
|
|
Hvad er matematik? Når man skal lære noget, er det af stor betydning at man selv er nogenlunde klar over hvad det hele drejer sig om. Tidligt i skoleforløbet lærer børnene derfor at kunne besvare spørgsmålet om hvad matematik er på en kort og klar form: Matematik er et redskab, der kan give svar på mindst 3 spørgsmål:
- Hvor mange?
- Hvor stor?
- Hvilken form?
Og undervejs dukker der ofte endnu et spørgsmål op:
- Hvorfor? | Fagets to sider
Eleverne på de yngste trin fra børnehaveklasse til tredje klasse arbejder primært med følgende områder:
- Håndtering af matematiske symboler, herunder talsystemets opbygning
- Kommunikation i, med og om matematik
- Udvikling af logisk tankegang og strategier
- Opstilling af problemer og løsningsmodeller
- Betjening af tidssvarende hjælpemidler som computere og lommeregnere
- Kendskab til hjælpemidlernes begrænsninger | Her lægges talslanger. Mange opdagelser om tallenes egenskaber gøres. 
| Undervisningen foregår i høj grad på elevernes individuelle niveau for at tage udgangspunkt i den enkeltes elevs refleksion over matematikkens verden og potentiale. Skolematematikken kan i grove træk siges at have to formål: Numeralitet og Matematikken som kulturbærer. Numeralitet
Ordet numeralitet omhandler her de matematikkompetencer som alle i samfundet i princippet har brug for at kunne uden større vanskeligheder. Det indebærer at man grundlæggende skal lære at kunne lave beregninger, målinger, rutetegning, statistik, m.m. Fx skal man kunne foretage indkøb med kontrol af kvitteringer og byttepenge. Man skal også kunne beskrive omverdenen, orientere sig ved hjælp af tal fx i en busplan og i det hele taget stille sig kritisk til talmæssige informationer. |
 |
Færdigheder med tal kommer med brugen af dem i praktiske situationer. Matematik som kulturbærer
Den anden side af faget kaldes undertiden humanistisk matematik. Den er mindre eller slet ikke nyttebetonet, men nærmest hobbypræget. Her kommer man bl.a. ind på områder som: Geometriske sammenhænge i rum og plan, tallenes natur, variable størrelser, bedømmelse af chancer og logiske problemer. | Der kan ikke trækkes skarpe grænser mellem de to områder. Men det må understreges at det er ved lystbetonet beskæftigelse med store dele af den ikke direkte brugbare del af matematikken at mange fatter interesse, glæde og måske begejstring for faget. Tidligere blev faget i stor udstrækning kun betragtet som et sorteringsmiddel og føltes derfor af mange som en belastning. |
|
Læg talbrikker med tallene 1-6 i figurens rum, så tallene i hver af de tre rækker, på kryds og tværs tilsammen bliver 8.
